21. juli 2011

Så er ferien forbi...

...Ihvertfald for mit vedkommende.

Så er det rart at komme tilbage til så mange glædelige nyheder på bogfronten. Især har jeg ventet på opfølgeren til Cykose, som er en uhyre velskrevet gysende roman, som allerede nu har fået et stort publikum her på biblioteket.


Insania / forfatter: Birgitte Lorentzen. - 1. udgave. - [Kbh.] : Gyldendal, 2011. - 335 sider

2. del af: Cykose. . Seriens indhold se denne
Efterfølgeren til Cykose, hvor Lulu tager til Italien og involveres i uforklarlige hændelser på en forladt, pestramt ø, som ifølge historierne er befolket med genfærd.
Originaludgave: 2011



Glædeligt er det også at få mere fra Julie Clausens hånd. Husk hende, når de unge spørger efter realistiske ungdomsromaner. Julie dubuterede med "Stilleleg" sidste år, da hun selv gik i 3. g.

 
2 / forfatter: Julie Clausen. - Ruds-Vedby : Tellerup, 2011. - 184 sider


Krimi. Nicklas finder sin 18-årige kæreste, Theis, myrdet. Aya forelsker sig i Silas, der har handlet med stoffer, Kit har svært ved at knytte sig til sin kæreste Rie. Hvem har myrdet Theis og hvorfor er kærligheden så svær for dem alle?
Originaludgave: 2011




Men det skal jo ikke være realisme det hele - og vi har en stærk toer i varulve-sagaen Nightshade, som også kan bruges til læsere af familiesagaer, med rivalisering blandt to stærke klaner - prøv at stikke serien til læsere af Jean M. Auel eller Michelle Paver - bare for sjov!



Nightshade / forfatter: Andrea Cremer ; oversætter: Marie Andersen. - Ruds-Vedby : Tellerup, 2011 [i.e. 2010]-
Emne: varulve * dark fantasy * unge * kærlighed * for 13-16 år


Har du i øvrigt lagt mærke til Tellerup for nylig? Der er kommet et generationsskifte, sønnen som er født i 1982 har taget over, og pludselig er bøgerne til at betale, ser drøn-appetitlige ud, og forlaget er ekstremt hurtigt til at finde de hotte forfattere, især indenfor dark fantasy genren.

Men også nye danske forfattere har det godt på sydsjælland - Især søskendeparret Clausen, Julie (Ja, hende fra før - med den der "2" - scroll op!) og Nick Clausen (ham med gyserne) bliver det spændende at se mere til.

 Så har jeg taget en 3'er med på listen - bare fordi jeg elsker Bodil El Jørgensen, og altid bliver skuffet når folk ikke har hørt om hende. Hun er Da Bomb, som de siger i ghettoen....eller noget. Læs selv!  Ungerne kan selv læse den, eller den kan bruges til højtlæsning - dog ikke godnatlæsning :-)

 Sjælevenner / forfatter: Bodil El Jørgensen ; tegner: Lars-Ole Nejstgaard. - 1. udgave. - [Kbh.] : Gyldendal, 2011. - 162 sider : ill.. - (Esme og Igor ; 3)


Krimi. Esme og Igor, journalister ved Øgadens Skoleblad og amatørdetektiver, løser gåden om hvorfor århusianske Bettina alias popstjernen Bettany bliver truet på livet
Originaludgave: 2011




Der er langt mellem snapsene når det gælder højtlæsning af danske forfattere. Jeg er nødt til at tage denne med, bare så I kan få følgende betragtning fra lektøren:

En sjov fortælling om en kat, der til overdådighed er udstyret med al den magelighed og selvbevidsthed, der karakteriserer en kastreret hankat. Jeg genkender typen.

Hende der Ulla Møller er sjov!



 Thomsen, Thorstein (f. 1950)
Bøffe - den rystende historie om en hankat / forfatter: Thorstein Thomsen ; illustrator: Pia Dalsgaard. - 1. udgave. - Kbh. : Høst, 2011. - 91 sider : ill. i farver


Lu får katten Bøffe, da den er en sød, sort killing. Bøffe udvikler sig til en slagsbror og skørtejæger. Kastration er den eneste løsning, men det ændrer Bøffes personlighed. Snart styrer den magelige hankat familien med fast pote
Originaludgave: 2011







Ingen kommentarer:

Send en kommentar