29. juli 2011

Verden er af lave...




 ...og det er den også i denne uges nye titler.

De seneste år er der kommet flere frygtelig beretninger om kidnapning og indespærringer i virkelighedens verden. Temaet viser sig nu også i skønlitteraturen. På dansk fik vi først på året Emma Donoghues "Rum", som dog er til det voksne publikum, om en 5-årig dreng der hele sit liv har været holdt indespærret i et enkelt rum med sin mor.

Fra Australien kommer nu en ungdomsroman, om en ung pige, Gemma, der kidnappes af en jævnaldrende dreng, som tager hende med sig ud i Australiens outback. Langsomt fatter Gemma velvilje mod sin kidnapper - eller er det blot Stockholm-syndromet?



Christopher, Lucy
Stjålet : et brev til min bortfører : roman / forfatter: Lucy Christopher. - 1. udgave. - [Kbh.] : Carlsen, 2011. - 281 sider


Originaltitel: Stolen
16 årige Gemma er på vej på ferie med sine forældre, da hun bliver bortført i lufthavnen af den lidt ældre Ty, der tager hende med ud i Australiens ørken

ISBN 978-87-11-41180-3 : ib.


Samme tema ses i en anden ungdomsroman, den anmelderroste "Girl, stolen" af April Henry, som dog ikke er oversat endnu. Her kompliceres sagen for den kidnappede pige Cheyenne yderligere, eftersom hun er blind. Hendes kidnapper har fået hende med ved en fejl, da han stjal den bil hun sad i, og nu befinder de to unge sig hos hans utilregnelige far og dennes kriminelle bande - begge i livsfare.








Spæding og "bad boys" finder vi også i Weinreichs krimiserie "Skorpionen", hvor 2. bind nu kan findes på bibliotekerne. Serien kan vi bruge til læsere af "Genstart" serien, og i det hele taget unge som er træt af fantasy og vampyrer. 




Dødens skygge / forfatter: Jacob Weinreich ; ide: Jacob Weinreich, Martin Weinreich ; redaktør: Pernille Wass. - 1. udgave. - Kbh. : People's Press Jr., 2010. - 157 sider. - (Skorpionen ; bind 1)

Krimi. Da Ida møder den mystisk farlige Daniel, bliver hun pludselig indblandet i narkokrig med deltagelse af russiske mordere og PET. Det bliver hurtigt både spændende og farligt
Originaludgave: 2010

Emne:
krimi * kærlighed * narkotika * for 13-16 år


 
Mørkets stemme / forfatter: Jacob Weinreich ; ide: Jacob Weinreich, Martin Weinreich ; redaktør: Pernille Wass. - 1. udgave. - Kbh. : People's Press Jr., 2011. - 170 sider. - (Skorpionen ; bind 2)

Krimi. Følg 16-årige Idas hæsblæsende gymnasieliv, da hun via moderens kæreste, som er ansat i PET, endnu engang inddrages i en sag, denne gang om kvindehandel og trafficking
Originaludgave: 2011

I denne uge er også kommet fjerde del i den letlæste serie "Ravets børn" som fungerer rigtig godt, ikke mindst på grund af en meget, meget dygtig illustrator: Lars Gabel.

Et hårdt liv / forfatter: Lene Møller Jørgensen ; tegner: Lars Gabel. - 1. udgave. - Kbh. : Forum, 2011. - 41 sider : ill. i farver. - (Ravets børn ; 4)

Fantasy. Ask og Tha bliver taget til fange og skal sælges som slaver. Børnene flygter og finder Asks far
Originaludgave: 2011






Børnebogsredaktionerne rundt omkring har virkelig fået øjnene op for Lars, og det er heldigt for os. Det er bl.a. ham der står bag illustrationerne til "Marias dukke" af Morten Dürr - da den kom var det første gang en illustration fik tårene frem hos mig.

Lars Gabel er også manden bag tegningerne til Renee Toft Simonsens børnebøger, Mette Finderups serie "Gemini" og ikke mindst Benni Bødkers Kaptajn Prometeus, hvor denne illustration er fra:

Det var alt for nu :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar